Klokken er 08:36, jeg sidder med en kop te, et æble og mine lektier. Jeg er inde i tredje uge af min skolegang i den nye klasse. Hold da helt op, er tiden virkelig bare gået så hurtigt? På en måde føler jeg mig lettet. Jeg havde forventet at 7. år ville blive ekstremt hård at komme i gennem, men det hele går så hurtigt.. Alligevel har jeg en fornemmelse af at det måske går for hurtigt. Jeg burde ikke klage.
Min clockradio står og blinker. Det er den 1. september i dag. Solen er lige blevet dækket af et tykt lag skyer, og der er 9 grader udenfor. Det må have været det dobbelte i går, for der var frost på plænen i morges, hvilket jeg ikke har set i evigheder. Tiden snegler sig afsted for at irritere os, og vups! så tager den et bukkespring, og forskrækker os ved at gå fra den 27. juni til den 1. september. Tiden er som den er, og man kan aldrig regne med den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar